Kognitiv terapi

Kognitiv terapi

Når jeg behandler angst, tristhed, følelsen af stress eller andre ubehagelige følelser, tager jeg udgangspunkt i den kognitive psykologiske ramme. Her er der særligt to metoder, som vi fra forskningens side ved virker bedst muligt:

• Kognitiv adfærdsterapi
• Metakognitiv terapi

Der er tale om to terapiformer, som er i familie med hinanden, men som fokuserer forskelligt i deres forståelse af problemet og i behandlingen.

Når jeg vurderer, hvilken terapiform vi skal arbejde med, tager jeg højde for, hvilken slags problematik barnet kommer med: Er der tale om generel tristhed? En specifik fobi? OCD? Tankemylder og mange bekymringer dagen lang? Eller noget helt andet? Har barnet været i behandling tidligere, og hvordan virkede det? Kan barnet sætte ord på sine tanker, eller opleves ubehaget mere kropsligt og uden klare tanker?

Der er mange elementer at overveje, og for nogle vil den ene metode virke bedst, mens andre bedre kan lide og forstå den anden. Vi undersøger derfor i fællesskab – allerede i forsamtalen – hvilken vej vi skal gå.

Angstbehandling i gruppe eller individuelt

Behandlingen foregår som et samtaleforløb mellem barnet og mig. Jo yngre barnet er, jo mere deltager en eller begge forældre. Ofte kan det være en fordel, at jeg taler alene med barnet.

Som udgangspunkt foregår al behandling i min klinik på Maglekildevej. Hvis jeg vurderer, at et gruppeforløb vil være mest hensigtsmæssigt, kan jeg henvise til et gruppeforløb hos Cool Kids-klinikken i Roskilde, som jeg samarbejder med og afholder grupper hos.

Kognitiv adfærdsterapi til børn

I kognitiv adfærdsterapi arbejder vi med tankerne. Vi undersøger dem og finder ud af, om de er realistiske. Hvis de ikke er det, arbejder vi med at finde mere realistiske og hjælpsomme tanker.

Samtidig arbejder vi med at afprøve tankerne i forhold til virkeligheden – det, vi kalder eksponering. Nogle børn har svært ved at finde frem til deres tanker, og i disse tilfælde arbejder vi mere med oplevelser og kroppen.

Der er således flere veje ind i arbejdet med angst, tristhed og andre ubehagelige følelser, og jeg tager altid udgangspunkt i det, som barnet eller den unge viser mig, kan være en brugbar indgang.

Tanker, som børn ofte deler med mig, kan fx være: “Hvad hvis de andre griner af mig?”, “Hvad hvis jeg svarer forkert, når læreren spørger mig?”, “Min mor tager ikke sin telefon – hun er nok kommet ud for en ulykke”, “Jeg kan ikke sige noget i klassen, for min stemme lyder mærkelig”, eller “Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, hvis de spørger, hvorfor jeg ikke har været i skole”.

Men ofte ved barnet ikke selv præcis, hvad tanken er – det føles bare ekstremt ubehageligt. Som Anton på 13 år sagde for nylig: “Det eneste, jeg tænker, er: Fuck, mit liv.”

Metakognitiv terapi til børn

I metakognitiv terapi arbejder vi ikke direkte med tankerne, men med tankerne om tankerne. Det vil sige, at vi identificerer de såkaldte triggertanker, som sætter gang i lange kæder af skræmmende tanker.

Det kan være tanker som: “Ingen kan lide mig”, “Jeg er ikke god nok”, “Jeg kan ikke klare det”, “Alle tænker dårligt om mig”, eller “Hvis jeg ikke puster ud, når jeg går forbi en hjemløs, bliver jeg det selv”.

Herefter arbejder vi med teknikker til at lade tankerne være – ikke give dem opmærksomhed, men lade dem passere, som alle andre tanker, der dukker op i vores hoveder. På den måde får barnet eller den unge mere kontrol over sine egne tankeprocesser.

Det er min erfaring, at metakognitiv terapi er særligt hjælpsom ved tankemylder og OCD.